Om Himmelværk
Velkommen til mit blomsterunivers Himmelværk.
"Hvis man ikke kan lade være, må man have ramt noget rigtigt" - det er vist sådan det er, med mig og blomster. Og det er også derfor at jeg har lavet Himmelværk. Jeg har brug for at skabe og jeg har brug for fordybelse.
Med blomster som arbejde er facitlisten altid ret lang, der er ikke noget rigtigt svar eller en rigtig løsning...der er 1000 vis. Men dét at ramme den lige der hvor den er perfekt, det er det jeg søger, og det jeg stræber efter.
Grunden til at jeg har valgt, at min lille virksomhed skulle hedde Himmelværk, er fordi at jeg altid har været utrolig fascineret af himlen, både om dagen og natten med dens funklende stjerner. Himlen er uendelig, og jeg tror vi er mange der bliver draget af den. Det er et mesterværk, noget som konstant ændrer sig, men som alligevel har en hvis genkendelighed. Vi kigger op når vi søger svar, når vi drømmer, når vi længes.